detsker.dk - Randers eventsekretariat
Nyheder

Læs Kulturguiden online her

 

Randers lander nyt mesterskab

 

Beach Handball. Endnu et stort mesterskab kommer til Randers. I 2013 skal byen stå for EM i strandhåndbold, hvor der bliver direkte tv-transmission. 

 

Randers lander nyt mesterskab - 1

Beach Handball 2011 på Grenå Strand. Hele dagen blev der spillet strandhåndbold på Grenå Strand. Her ses i grøn/grå u-14 drenge fra Randers DH.

 
 
 
 

 

Onsdag den 1. februar 2012, 13:01
Af Lars Abildgaard, laab@amtsavisen.dk
Håndbold

Randers bliver vært for europamesterskabet i strandhåndbold i 2013. Det kunne Randers Kommune i går offentliggøre.

»Der er tale om et stort og spændende, internationalt mesterskab, der fra start til slut finder sted i Randers. Vi har arbejdet hårdt for at kunne tilbyde de allerbedste udendørsfaciliteter, hvorfor jeg kan garantere, at EM i Beach Handball bliver en unik oplevelse. Både for deltagere, tilskuere og tv-seere i hele Europa,« siger borgmester Henning Jensen Nyhuus.

Der er indgået aftale med TV2 Sport om at sende fra europamesterskabet, og det glæder elitechef i Randers Kommune, Morten Arvidsson.

»Beach Handball er en medrivende sportsgren, der er inde i en eksplosiv udvikling. En sportsgren, som egner sig godt til tv, hvorfor der vil blive eksponeret på Randers,« siger Arvidsson.

Samarbejde med DHF

Værtsskabet er kommet i stand efter fodarbejde fra Sport Event Denmark, Eventsekretariatet Randers og Dansk Håndbold Forbund (DHF).

Sidstnævnte ser mesterskaberne som en stor mulighed.

»Vi ser meget frem til den store håndboldfest, som europamesterskaberne i Beach Handball helt sikkert bliver,« siger DHF’s formand Per Bertelsen.

»Der vil sideløbende med de mange håndboldkampe blive afviklet en masse spændende aktiviteter, som vil gøre begivenheden endnu mere festlig for deltagere og tilskuere. Slutrunden er desuden en fremragende mulighed for at forstærke den rivende udvikling, som Beach Handball både herhjemme og globalt er inde i,« påpeger Per Bertelsen.

Flere begivenheder

Turneringen spilles 5.-14. juli 2013, men allerede inden da er der andre store begivenhederne at se frem til.

I 2012 skal Randers som bekendt være vært for U20-europamesterskabet i volleyball, ligesom byen kommer til at spille en hovedrolle i årets udgave af Post Danmark Rundt.

 

 

 

_______________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

anders på Vægten.... 6. januar 2012

 

Den 6. januar lyder startskuddet til dysten om, hvem der bliver Randers’ bedste ”tabere”.
Motion & Fysioterapi Skyline Arena arrangerer i samarbejde med SPAR NORD, Randers eventsekretariat og Randers Amtsavis en åben konkurrence, som handler om at opnå det største samlede vægttab på 8 uger. Konkurrencen foregår i hold. På hvert hold skal være 5 deltagere. Det kan være et virksomhedshold, men det kan også være vennerne, familen, naboerne eller klassekammeraterne. Man må tilmelde alle de hold á 5 personer, man kan samle.

Det koster kr. 100 at tilmelde et hold. Beløbet betales ved indvejning af holdene de 6. januar i Skyline Arena.

Alle deltagere bliver kontrolvejet ved start, og bliver derefter tildelt indeks 100. Din nøjagtige vægt vil på intet tidspunkt fremgå andet end i indeks, og det vil derfor kilomæssigt være anonymt at deltage. Holdene skal herefter vejes hver uge, og TOVHOLDER i gruppen sørger for at alle resultater bliver indberettet hver mandag senest kl. 14. Her på siden kan resultaterne følges tæt. Har man lyst, må man gerne indtaste resultater hver dag.

Når de 8 uger er gået, bliver alle igen kontrolvejet. De hold der samlet har tabt sig mest, vinder konkurrencen. Vinderne vil blive kåret den 24. februar ved en festlig afslutning i Skyline Arena. 1. præmien er på kr. 10.000 , 2.præmien får kr. 5.000 og til 3. pladsen er der kr. 3.000.

Hver uge vil vi desuden kåre ”ugens højdespringer”. Titlen tildeles det hold, hvis indeks samlet er faldet mest. Motion & Fysioterapi Skyline Arena vil besøge holdet og kontrollere resultaterne. Til ”ugens højdespringer” vil der være masser af fine spurtpræmier.

 

se. www.randerspåvægten.dk

 

 

_______________________________________________________________________________

 

Den 22. august 2012 bliver en stor dag for Randers, når Danmarks største cykelløb Post Danmark Rundt både starter og slutter i Randers. Nyheden blev offentliggjort fredag den 25. november på et pressemøde på det Gamle Rådhus i Randers.

”Jeg er glad for, at vi i Randers Kommune endnu engang kan byde et så stort sportsarrangement velkommen. Vi er meget tilfredse med, at Randers for første gang både er start- og målby på en etape, ” sagde Henning Jensen Nyhuus, borgmester i Randers kommune til pressemødet og tilføjede:

”Hele kommunen vil bakke op om arrangementet, og jeg ser frem til at samarbejde med Norddjurs- og Syddjurs Kommuner om den smukke cykelrute, som bliver filmet fra en helikopter. Hele ruten vil blive vist samme aften på DR1,” siger Henning Jensen Nyhuus.

Hård afslutning
Post Danmark Rundt er en publikumsmagnet, der hvert år tiltrækker cirka en million tilskuere langs ruten:

”Post Danmark kommer næsten altid med godt vejr, og vi glæder os til en fantastisk etape med start og mål i Randers og med en rundtur på Djursland. Rytterne får en hård afslutning inden målet ved Parkboulevarden, som danner en perfekt ramme for opløbet,” siger Jesper Worre, direktør for Danmarks Cykle Unioner, DCU

Randers på Cykelkortet
Randers har fostret flere verdensmestre, bl.a. Jørgen Schmidt og Mads Würtz Schmidt, der begge var til stede ved pressekonferencen:

”Det er dejligt, at Randers nu kommer på cykelkortet. Som formand for Randers Cykleklub, ønsker jeg, at der kommer endnu mere fokus på cykling, og vi glæder os i klubben til at være med til at forberede dele af arrangementet i august måned,” siger Jørgen Schmidt. Den nykårede verdensmester i enkeltstart for juniorer Mads Schmidt er endnu for ung til at deltage i Post Danmark Rundt:

”Det er super, at løbet både starter og slutter i Randers. Derved får flere unge måske interesse for den seriøse cykelsport og ønsker at melde sig ind i Randers Cykleklub,” siger Mads Würtz Schmidt.

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________

Ramasjang kommer til Randers

Onsdag d. 7. december er der TV fra Hovedbiblioteket i Randers. DRs børnekanal Ramasjang er i byen og sender deres udsendelse kl 18 direkte fra biblioteket.

Om onsdagen hedder kanalens program RamaChancen. Det er en populær konkurrence mellem 2 hold fra klubber og foreninger. Holdene konkurrerer på kløgt og fysiske udfordringer og vinderen bliver ejer af den eftertragtede Ramasjang pokal.

I første runde dystes i fysiske discipliner. Det kan være vat, der skal flyttes med næsen eller en fjer der skal holdes i luften. I anden runde gælder det paratviden og musikkendskab, og så afgøres det hele til sidst på Ramasjang-grisen.

Optagelserne til det populære program er altid et tilløbsstykke, så biblioteket har lavet billetter til publikum. De uddeles gratis efter først-til-mølle princippet til børn i alderen 7 – 10 år. Uddelingen starter onsdag d. 30. november og billetterne kan kun afhentes personligt.

Ramasjang bussen er også i byen torsdag og fredag, hvor den sender lokale indslag.

Det nøjagtige sted er endnu ikke fastsat

 

 

 

 

 

 __________________________________________________________________

 

Ordets dag Lørdag den 12. 11. 2011 kl. 10-14

Programmet er ved at tage form. Der vil igen i år være morgensang, foredrag, oplæsning, sang og musik samt spændende gæster i “Bokseringen”.

Vi glæder os til snart at kunne præsentere det endelige program.

Hvad?

  1. •En dag, hvor vi fejrer det talte og det skrevne ord i Randers.
  2. Vi satser på, at gøre dagen til en årligt tilbagevendende begivenhed.
  3. Hvert år sættes der fokus på en forfatter/skribent - i år på Jens Otto Krag.
  4. •En dag, hvor vi uddeler en pris - Spar Nords Karin Michaëlis Pris - på 10.000 kr. til en forfatter, skribent, taler, rapper,  stand-up’er, sanger eller skuespiller.

Hvordan?

Ønsker du at indstille en person til prisen, skal det ske inden den 1. november 2011. Send en motiveret indstilling med brev til: Underværket Stemannsgade 9C, 8900 Randers C  att. Poul Jeberg eller benyt mail.

Hvor?

Underværket, Stemannsgade 9C i Randers lægger igen gaden, sal og mødelokaler til Ordets Dag.

De nominerede 2011 er...

  1. •Henriette E. Møller: “Jelne”
  2. •Martin Bavngaard og Karin Hede: “Vildspor”
  3. •Knud Aarup: “Frivillighedens Velfærdssamfund”
  4. •Kåre Bluitgen: “Lykkelandet”
  5. •Jacob Vølver: “Jydens håndbog til overlevelse i København”
  6. og “Manual for mænd”
  7. •Anne Lilmoes: “Lille Tumpe”

 

Plakat-konkurrence Kan du smile til en kronhjort?





Astrid Duus med vindertegningen til den 14. BørneKultur Uge.

Kan du smile til en kronhjort? - kunne være titlen på den tegning der i år vandt tegnekonkurrencen for BørneKultur Ugen, hvor temaet var "Børn og naturen"

Dommerne Claus Ørsted Cykelbørsen og Kulturelt Udvalg, Helene Dorf fra Gaia og Lise Jeppesen Randers Kunstmuseum var på en svær opgave da de skulle vælge en vinder blandt de 198 indsendte tegninger. Der er mange flotte tegninger med i konkurrencen, siger dommerne. Nogle af tegninger blev valgt fra, fordi de ikke kunne bruges til en plakat. Der var 4 drenge og 6 piger med i opløbet om at vinde. Men det blev Astrid Duus der vandt. Astrids tegning vandt fordi tegningen udstråler livsglæde og Astrid har brugt fri fantasi i sin fortolkning af emnet. Det er originalitet og med en personlig fortælling. En dansende kronhjort, et glad barn og en hare der kigger frem bag træet. Barnets arme rækker op i himlen og holder næsten regnbuen og favner den, og træet smiler og er med i jublen. Astrid har løst opgaven godt. Vi ser figuren forfra og der er ingen dybde i billedet. Tegningen egner sig godt til en plakat og den er ikke banal siger de tre tilfredse dommer.

Efter overrækkelsen på Børnebiblioteket fortalte Astrid, at hun har tegnet en dreng, der elsker naturen og kronhjorten er hans kæledyr. Haren vil gerne være sammen med drengen og kronhjorten, men den er genert, og gemmer sig bagved træet. Astrid har tegnet et træ med arme, fordi det er glad og gerne vil være med. Der bor en ugle i træet. Den sover, derfor kan vi ikke se den. Astrid har lavet tegningen i Club la Cour, men tegner tit derhjemme og kan godt lide at bruge mange farver. Derfor er der også en regnbue på tegningen, fordi regnbuer er flotte.

Astrids flotte tegning skal nu laves til plakater og forside på program for BørneKultur Ugen. Programmet til den 14. BørneKultur Uge er på gaden i uge 39. I uge 40 uddeles 14.000 programmer til alle skoleelever i Randers kommune og kan fås på Børnebiblioteket, biblioteksfilialer, Fritidscentret og Randers Turistbureau. I uge 42 er der aktiviteter for børn over hele byen, så hold godt øje med kronhjort.

Alle de flotte tegninger er udstillet i på Hovedbiblioteket i Børnebiblioteket og kan ses frem til den 28. august, hvorefter de kan afhentes på Børnebiblioteket.

BørneKultur Ugens Sekretariat | Fritidscentret | Vestergade 15, 2 sal | 8900 Randers C

  

  

web : infoserv