Foredrag 3/10 på Museum Østjylland

21-09-2017

Læs mere

Reformationsfejring i Randers 29/9-8/10

19-09-2017

Læs mere

Randers Revyen 10 års jubilæum

17-05-2017

Læs mere

 

Læs mere i vores Nyhedsarkiv

UdskrivTip en ven

BEGÆR / LUST på Randers Kunstmuseum

Fra 24-01-2017


Randers Kunstmuseum har inviteret den legendariske amerikanske kunstner Jenny Holzer (USA) og den anerkendte dansk-tyske kunstner Christian Lemmerz (dansk-tysk) til at gentænke dødssynden begær eller utugt. Udstillingen er del af udstillingssamarbejdet De syv Dødssynder, hvor også Holstebro Kunstmuseum, Glasmuseet Ebeltoft, Horsens Kunstmuseum, Museet for Religiøs Kunst, MUSE®UM og Skovgaard Museet deltager. Hvert museum har sin egen dødssynd. Udstillingsprojektet er del af Europæisk Kulturhovedstad – Aarhus 2017, og skal samlet set gentænke værdier i det vestlige samfund i dag.

 Udstillingen BEGÆR/LUST kredser om begær som en overdrevet og ukontrolleret seksuel besættelse, der kan føre til voldtægt, drab og andre bestialske handlinger.

Konceptkunstneren Jenny Holzer og billedhuggeren og tegneren Christian Lemmerz undersøger forholdet mellem lyst, vold og aggression, mellem begær og mord.

Marmor, knogler, foto og tegninger. Holzer og Lemmerz arbejder med vidt forskellige materialer og indenfor forskellige traditioner. Holzer tager afsæt i skriften og arbejder konceptuelt, mens Lemmerz anvender det klassiske materiale, marmor og et fortællende figurativt formsprog. Mens marmor som materiale er bastant og har evigheden i sig, bærer fotografierne præg af flygtighed, det øjeblikkelige. Som et monument i et mausoleum forskønner marmorskulpturerne døden og volden, mens Holzers Lustmord Table med menneskeknogler åbner graven op og konfronterer beskueren med konkrete vidnesbyrd om overgreb, traumer og dødelighed. Fælles for Holzer og Lemmerz er temaer som begær, krop, død, erindring og skyld.