
Den Danske Mafia på Olga
5. december: Med et repertoire bestående af John Mogensens udødelige sange fortolket som rock-klassikere.

Der er dømt fest, fadøl og fællessang på Tante Olga, når Den Danske Mafia kommer på besøg.
Der er garanteret feststemning når Mafiaen rocker sig gennem John Mogensens udødelige sange med et særligt festligt twist. Bandet har udgivet 5 albums og rummer blandt andet klassikere som Karl Herman og Jeg, Der Er Noget Galt i Danmark, Fut i Fejemøget, Så Længe Jeg Lever og Ensomhedens Gade samt hits fra John Mogensens tid i Four Jacks, som Mandalay og Åh Marie. Og der sniger sig også enkelte hits ind fra andre kunstnere.
Den Danske Mafia har i år 25 års jubilæum - og Tanten glæder sig til at fejre dem med et brag af en fest. Så kom og oplev et frisk pust fra et band med et lunt glimt i solbrillerne.
Den Danske Mafia spiller på Tante Olga fredag den 5. december kl. 21.
Entré: 150 kr. excl. gebyr. Ved indgang 150 kr.



