"Efteråret er en helt fantastisk tid til at komme ud i naturen, og vi har gjort klar til en dag fyldt med sjove oplevelser, hvor man både kan lege, lære og opdage, hvordan skovens ressourcer kan bruges - både til kreative aktiviteter og i madlavningen," siger Helle Marie Taastrøm, naturvejleder og leder af Randers Naturcenter, som sammen med Kronjyllands Jagtforening står bag arrangementet.
Flå en fasan og lav smykker af hjortetak I Rævehulen tryller kokken i løbet af dagen med forskellige retter af vildt, som man selvfølgelig får mulighed for at smage. For de nysgerrige og modige er der mulighed for selv at prøve at flå en fasan og gøre den spiseklar - en helt særlig oplevelse, som både børn og voksne kan lære af. Rundt omkring i skoven er der værksteder, hvor man kan bage brød over bål, snitte i frisk træ, lave sin egen kniv eller arbejde med hjortetak og forvandle det til smykker og nøgleringe.
Sporhunde og bingo Der er også rig mulighed for at udforske og lære om naturen. På Jagtstien kan man teste sin viden og se, hvem der kan genkende dyrespor, skind og aftryk. Hundetrænere viser, hvordan sporhunde arbejder, og i hundebingo gælder det om at gætte den farvekombination, hunden henter ind til bingopladen. Man kan også være med til træbingo, hvor man lærer at kende forskel på skovens mange træer.
Arrangementet finder sted lørdag den 11. oktober kl. 10-14 ved Skovhuset, Fladbrovej 134, 8920 Randers NV. Det er gratis at deltage, men enkelte aktiviteter kræver betaling. Tilmelding er ikke nødvendig.
Fredag 24. Oktober: Tante Olga præsenterer den Københavnerbaserede rocktrio Going For The One, der blev dannet i sommeren 2020.
Jagtforening inviterer til en hyggelig dag under åben himmel for hele familien.
Skyd efterårsferien i gang med bue og pil og meget mere, når Randers Naturcenter og Kronjyllands Jagtforening inviterer til naturaktiviteter i Fladbro Skov.
Prøv kræfter med vandsport i Naturpark Randers Fjord under Danmarks Motionsuge
Naturpark Randers Fjord og lokale vandsportsaktører inviterer til tre dage med roning, kano og kajak på fjorden, når Danmarks Motionsuge igen sætter hele landet i bevægelse i uge 41.
Oplev konservatorernes magi, når de åbner dørene for alle
Ituslåede lerkrukker fra oldtiden, krakelerede ravperler, anløbet sølv og mørnede balkjoler på Museum Østjylland. Kom til åbent hus i Konserveringen, tirsdag 14. oktober 2025, kl. 11 - 14.