Gratis ballet under åben himmel på Amfiscenen

Fredag 12. juni 2026 kan publikum opleve Kongelig Sommerballet i det fri, når solodansere og solister fra Den Kongelige Ballet gæster Amfiscenen ved Værket. Forestillingen er gratis, og alle er velkomne.

Arrangementet præsenteres i et samarbejde mellem Randers Teaterforening, Randers Eventsekretariat og Værket, som inviterer til en sommeroplevelse, hvor klassisk ballet møder byliv og fællesskab. På programmet er et potpourri af publikumsfavoritter fra Den Kongelige Ballets repertoire – opført under åben himmel.

 

Kongelig Sommerballet har været en del af sommeren siden 2006 og trækker hvert år tusindvis af publikummer ud i det fri. I Randers er der lagt op til en aften, hvor både garvede balletkendere og nysgerrige førstegangs-gæster kan være med – helt uden billet.

 

Publikum opfordres til at komme i god tid med tæpper og eventuelt picnickurv. Som en ekstra oplevelse kan man ofte se danserne varme op på scenen i træningstøj inden forestillingen.

 

Arrangementet er støttet af Randers Eventsekretariat og præsenteres i samarbejde med Randers Teaterforening.

 

Hvornår: Fredag 12. juni 2026 kl. 19.00
Hvor: Amfiscenen ved Værket, Randers
Pris: Gratis / fri adgang
Praktisk: Kom gerne i god tid – med tæpper og evt. picnickurv
Arrangører: Værket i samarbejde med Randers Teaterforening og støttet af Randers Eventsekretariat

 

Nyheder