Nytårskoncert med NABLA

8. Janaur 2026: De har bl.a. sunget til TV 2's store juleshow og til den stort anlagte Shubidua-jubilæumskoncert i Musikkens hus. Nu gæster de Enghøj Kirke.

NABLA er et vokalensemble fra Aalborg, der på kort tid har skabt sig et navn på den rytmiske vokalscene i Danmark under ledelse af Line Groth. Koret består af 30 sangere, der synger rytmisk a cappella på højeste niveau.

NABLA er både de smukke og fyldige korklange, der går rent ind og forkæler øregangene - og så det lidt mere kantede, hvor både tekst og musik udfordrer lytteren.
Repertoiret er popmusik med noget på hjerte - med teksten og den gode historie i centrum.
Og sangene leveres i stærke, originale korarrangementer.

NABLA udgav sin første single og musikvideo i efteråret 2022 og har siden debuten i foråret 2022 høstet stor anerkendelse for sine smukke og medrivende koncerter. De har bl.a. sunget til Tv2's store juleshow og til den stort anlagte Shubidua-jubilæumskoncert i Musikkens hus. Den største optræden hidtil var for over 10.000 mennesker ved Rubjerg Knude Fyr i sensommeren, 2024.

I spidsen for NABLA står Line Groth, som er et kendt navn inden for rytmisk kor i Danmark.
Som sanger, arrangør og medleder i det anerkendte rytmiske kor Vocal Line har hun bl.a. optrådt i New York med vokalkunstneren, Bobby McFerrin.

Billetsalg ved indgangen som åbner kl. 18.40.

Seneste nyt

Nyheder