Festivalen styrker bylivet i Randers
Festivalen forvandler Jens Otto Krags Plads til et livligt samlingspunkt, hvor både borgere og gæster kan nyde madoplevelser, fællesskab og en summende stemning. Særligt fredag aften, hvor festivalen kombineres med Open By Night, skaber det en unik dynamik i byen. Kombinationen af gastronomi, handel og byliv giver en fantastisk energi, der kommer hele lokalsamfundet til gode. Vi glæder os til endnu en succesfuld streetfood-festival i Randers!" siger Sille Fogh, citychef i Randers City.
Festivalen støtter lokalsamfundet – og vil have flere med
"Vi ønsker ikke kun at skabe gode oplevelser, men også at give tilbage til det lokale foreningsliv. Derfor samarbejder vi med lokale foreninger, som hjælper til på festivalen, og det betyder, at vi hvert år kan donere mere end 100.000 kr. til deres klubkasser hvert år," fortæller Kristian Andersen.
Mad & Kultur ønsker at styrke den lokale forankring endnu mere og inviterer flere lokale aktører til at deltage i festivalen:
"Vi har allerede et godt samarbejde med mange lokale, men vi vil have endnu flere med, så byen denne weekend kan vise sig fra sin allerbedste side. Med over 15.000 besøgende er festivalen en oplagt platform for lokale fødevareproducenter, restauranter og andre aktører, der ønsker at være en del af en begivenhed, der samler byen og skaber fællesskab. Det kunne for eksempel ske ved at deltage med smagsprøver, workshops eller andre aktiviteter, der bringer gæsterne tættere på de fantastiske fødevarer og specialiteter, der findes i området," siger Kristian Andersen.
Åbningstider:
Onsdag: kl. 15.00-21.00
Torsdag: kl. 15.00-21.00
Fredag: kl. 11.00-21.00
Lørdag: kl. 11.00-21.00
Søndag den 1. juni bliver Street Food Festival omdannet til Randers Børnefestival med optræden fra Hr. Skæg og med Stuntshows, cirkusworkshops, Gadeteater m.v. Omkring 15 madboder bliver på pladsen til søndagens børnefestival.
Læs mere om Randers Streetfood Festival
Gratis adgang alle dage