Teater: En monolog med 13 karakterer

27. oktober kan publikum i Randers opleve en helt særlig teateroplevelse, når forestillingen ”Familien” gæster Randers Teater.

”Der er tale om et teknisk nybrud inden for scenekunst, hvor en enkelt skuespiller ved hjælp af en storskærm med optagelser af ham selv i forskellige roller ene mand er i stand til at udfolde en storslået fortælling med 13 medvirkende.

”Familien” er en anmelderrost og prisbelønnet nyfortolkning af en flamsk teaterklassiker af Cyriel Buysse. Historien følger det fattige bondepar Van Paemel og deres børn, der kæmper for at skabe sig et bedre liv midt i et Belgien præget af sociale spændinger og klasseskel. Familien står i en tid, hvor ulighed og uretfærdighed truer med at rive både familiebånd og samfund fra hinanden.

Forestillingen viser, hvordan det store gab mellem rig og fattig i nogle nationer resulterer i en voldsom social kamp. En kamp, der kan splitte familier og skabe splid om jord og tro mellem naboer.

Efter at have åbnet teaterbiennalen ENESTÅENDE i Aarhus, gæster ”Familien” Randers Teater den 27. oktober, hvor publikum får chancen for at opleve en international forestilling i særklasse – spillet på flamsk med danske undertekster.

Læs mere

Seneste nyt

Nyheder