A World Gone Mad

Mandag 16. marts: Hvordan blev Pippi Langstrømpe til? Midt i 2. verdenskrigs mørke fandt Astrid Lindgren lys og håb og ikke mindst hendes indre forfatter.

Astrid Lindgrens elskede fortællinger har leveret stof til drømme hos utallige børn og voksne, og er blevet solgt i mange millioner eksemplarer overalt i verden. Men inden Lindgren blev det navn, alle kender og er vokset op med, var hun en ung kvinde i 30’ernes Stockholm, hvor hun - med egne ord - endnu blot var skribent, men ikke rigtig forfatter.

Da tordenskyerne til en ny verdenskrig trækker op i horisonten, ser Lindgren til med fortvivlelse. 1. september 1939, hvor Tyskland invaderer Polen og krigen starter, begynder hun at føre en dagbog, som bliver hendes følgesvend i de mørke år under krigen.

I linje efter linje sætter Lindgren ord og billeder på sine tanker om livet, døden og kunstens rolle i krigens skygge. Lindgrens formative år som forfatter er blevet til netop den elegante og meget menneskelige film, som hun fortjener.

Med smukke rekonstruktioner af Lindgrens liv i Stockholm og Skærgården, og samtaler med hendes familie. Herudover fortæller filmen også historien om, hvordan Pippi Langstrømpe blev til. Den er god - ligesom alle hendes andre historier

Spilletid: 98 min
Instruktør: Christophe Hermans, Boris Tilquin
Producer: Iris Sommerlatte, Wilfried Hauke, Magnus Gertten, Ove Rishøj Jensen, Hermann Pölking-Eiken
Sprog: Svensk
Undertekster: Danske 

RANDERS:DOX - A World Gone Mad - The War Diaries of Astrid Lindgren

Tid: 16. marts, kl. 19:00 - 21:00
Pris:  56 kroner og 50 øre per billet (incl. gebyr). 
Sted: Kulturhuset (Store Sal), Stemannsgade 2, 8900 Randers
Billetsalg via Randers Bibliotek