Fortællinger fra før Randers blev til Randers

Bliv klogere på jernaldermenneskenes liv og færden på Randersegnen, når Museum Østjylland retter det arkæologiske spotlys på 1000 års jernalderbebyggelse.  Det er arkæologerne Mikkel Hedegaard Mandrup og Trine Fristed, der fortæller om de mange arkæologiske fund fra området. Fund, som afslører nyt om, hvordan mennesker gennem mere end 1000 år har levet i landskabet omkring den senere by.

Læs mere og køb din billet på museets hjemmeside

Bevæger man sig rundt i og omkring Randers, er det svært at forestille sig, hvordan landskabet her så ud, før parcelhuse, industrikvarterer og asfaltveje blomstrede frem. Men under beton og asfalt gemmer jorden på spor, der afslører, at det også i jernalderen var det populært at bosætte sig både nord og syd for Gudenåen. 

”Det kuperede landskab var allerede dengang fuldt af huse og dyrkede marker,” fastslår Trine Fristed.  

Gennem de sidste 50 år har arkæologiske undersøgelser i og omkring Randers afsløret et væld af spor efter jernalderens mennesker. I blandt andet Bjellerup, Over Hornbæk, Stevnstrup, Haslund og Munkdrup har arkæologerne fundet talrige stolpehuller fra jernalderens langhuse.

Nogle steder er der kun fundet spor efter enkelte gårde, der har ligget alene. Andre udgravninger har afsløret omfattende bebyggelser med mange gårde, hegn, brønde osv. 

Et mylder af mennesker
Hver enkelt udgravning fortæller kun en lille del af Randersegnens lange historie, og der er stadig mange arealer, som arkæologerne endnu ikke har undersøgt. Men ser man på alle udgravningerne samlet, fortæller de alligevel rigtig meget om Randersområdet i jernalderen. De arkæologiske spor gør det muligt at følge, hvordan bebyggelserne og livet i området ændrede sig gennem de mere end 1000 år, som jernalderen strækker sig over.

”Det er først, når vi lægger resultatet af de mange udgravninger sammen, at vi virkelig kan se, hvor meget aktivitet der har været omkring Randers. Der ligger jernalderbebyggelser i stort set alle retninger, og de fortæller hver især noget om de mennesker, der boede der,” fortæller Trine Fristed.

Randers opstod ikke i et tomt landskab
Bebyggelserne i Randersområdet ændrede sig gennem jernalderen. Da Randers voksede frem som by i vikingetiden og middelalderen, var området allerede præget af, at menneskene gennem århundrede havde boet og levet der. Rundt om den senere købstad lå gårde og landsbyer med rødder langt tilbage i jernalderen.

”Randers opstod altså ikke i et tomt landskab. Da byen voksede frem, var der allerede mennesker, gårde og bebyggelser omkring den. Det giver os et helt andet perspektiv på, hvordan byen opstod,” fortæller arkæolog Mikkel Hedegaard Mandrup.